Den familieejede norske detailvirksomhed, Reitangruppen, har i 2014 oplevet endnu et rekordår i Danmark med en samlet omsætning, der kun manglede 112 mio. kr. i at nå 20 mia. kr.
Det skriver Dansk Handelsblad i sit nyhedsbrev.
I Danmark ejer Reitangruppen først og fremmest Rema 1000 og 7-Eleven, men også grossistselskabet Reitan Distribution og brændstofselskabet Uno-X.
I forbindelse med Reitangruppens offentliggørelse af regnskabsresultaterne for 2014, har nordmændene lavet et specialtræk for Dansk Handelsblad, som samler udviklingen i de Reitan-ejede selskaber.
Omsætningen voksede med 3,4 pct. til 19,9 mia. kr., mens driftsresultatet faldt fra 482 mio. kr. til 416 mio. kr. Det skyldes oliepriserne.